Logo: Packaging, link til forsidenLogo: Packaging, link til forsiden
Packaging
 English English   Udskriv Udskriv  Log ind Log ind  Søg Søg
Du er her: Packaging > Migration

Migration

Dette dokument ligger i vores arkiv. Bemærk venligst, at dokumentet kan indholde informationer, der ikke længere er aktuelle.

Migration er vandring af komponenter fra materialer og genstande til f.eks. en fødevare. De migrerende bestanddele fra plastmaterialer er lavmolekylære komponenter, såsom additiver (eksempelvis phtalater og bisphenol), restmonomerer og biprodukter fra fremstillingen af plastmaterialet.

illustration af migration fra plast til fødevare
oprettet af HNK 20/4-2010

Total migration er et udtryk for den samlede mængde af bestanddele, som overføres fra materialet til fødevaren - målt i mg pr. dm² emballagemateriale eller mg pr. kg levnedsmiddel.

Specifik migration er et tilsvarende udtryk for migration af en specifik kemisk forbindelse (eksempelvis phtalater) fra ét materiale til en fødevare - målt i mg pr. kg fødevare.

HVORFOR UNDERSØGE FOR MIGRATION?

For at sikre kvaliteten og undgå kontaminering af fødevare og medicin kan man undersøge emballage og andre fødevarekontaktmaterialer for afgivelse (migration) af uønskede stoffer. 

I EU er der fastsat en grænseværdi for den totale migration, samt specifikke migrationsværdier for en række kemiske forbindelser. Kravene er implementeret i dansk lovgivning  ved "Bekendtgørelse om materialer og genstande bestemt til at komme i kontakt med fødevarer".