Spørgsmål går begge veje
Hos Emballage og Transport, får vi jævnligt stillet spørgsmålet ”Hvad skal min emballage kunne holde til?”, hvorefter vi bliver nødt til at stille nogle uddybende spørgsmål for at kunne fastlægge et brugbart prøvningsprogram.
Nogle af de spørgsmål, vi stiller, kunne være:
- Hvor skal produktet transporteres hen i verden?
- Hvilken transportform benyttes (lastbil, fly, jernbane etc.)?
- Hvor mange gange skal produktet omlæsses?
- Hvad er produktets vægt?
- Hvor skrøbeligt er produktet?
- Er produktets værdi høj?
- Er der tale om sterile emner, der under ingen omstændigheder må udsættes for kontamination?
Der er selvfølgelig en naturlig forklaring på alle disse spørgsmål. Destinationen har betydning, eftersom en vare behandles på meget forskellig vis rundt omkring i verden. Samtidig vil produktet blive udsat for større og længerevarende belastninger, hvis produktet skal sendes oversøisk, end hvis det blot er en lokal transport. Hvis produktet skal sendes med kurér, og det er af en sådan størrelse, at det vil blive sorteret på store fuldautomatiske sorteringsanlæg, må det forventes at kunne forekomme fald på op til 2m.
Baggrunden for, at der spørges til transportformen, er, at den belastning, produktet udsættes for, afhænger af om transporten foregår med lastbil, jernbane eller fly. Ved transport med lastbil er der generelt relativt mange stød ved lave frekvenser, og den gennemsnitlige kraftpåvirkning er middel. Jernbanetransport er den mest skånsomme transportform. Antallet af stød er begrænset, og kraftpåvirkningen er ligeledes relativt lav. Ved flytransport er der mange stød i et stort frekvensområde, og kraftpåvirkningen er dobbelt så stor som ved transport med lastbil.
Hver gang der sker en omlæsning, skal der også ske en håndtering af produktet. Hver gang dette sker, vil der også være en belastning. Tit vil produktet ikke blive flyttet direkte fra et transportmiddel til det næste - men midlertidigt blive placeret på et lager. Her vil produkter blive stablet, og der vil opstå trykbelastninger. Når produktet flyttes, vil det blive løftet. Dermed er der større sandsynlighed for, at der sker faldskader – og den sandsynlighed stiger for hver omlæsning.
Håndteringen af produktet afhænger af dets vægt. Hvis det både vægt og volumenmæssigt er et meget lille produkt, vil der være stor sandsynlighed for, at det kan blive tabt fra en stor højde, fordi det kan bæres i hænderne, og i mange tilfælde vil blive placeret øverst på en palle. Hvis produktet derimod har en vægt og størrelse, så det skal transporteres med gaffeltruck, vil transporthøjden være begrænset og en faldhøjde vil tilsvarende være lav.
Når testens intensitet skal bestemmes, afhænger det bl.a. af produktets skrøbelighed, værdi og anvendelse. Hvis produktet har en høj værdi, og er meget skrøbeligt, stiller det store krav til emballagens evne til at absorbere stød og vibrationer. Der må ikke ske skader på nogle produkter, og testbelastningen sættes derefter. Ved en vibrationstest øges G-påvirkningen fx i takt med, at sikkerhedsniveauet sættes op. Noget tilsvarende gør sig gældende, hvis produktets anvendelse gør, at det ikke kan accepteres, at der er nogen fejl. Ved test af medicinaludstyr vil man således altid sætte sikkerhedsniveauet til højeste niveau, da skader på disse produkter i værste fald kan resultere i dødsfald.